UiT The Arctic University of Norway

Ph.d. i ingeniørvidenskab

Programstruktur

Studieprogrammet er struktureret til at bestå af to dele: en undervisningsdel og et doktorafhandlingsarbejde.

Undervisningsdelen. Undervisningsdelen består af kurser på doktorgradsniveau med det formål at supplere kandidatuddannelsen for den ph.d.-studerende med den nødvendige viden, færdigheder og tankegang, der kræves for træning i den videnskabelige metode og for at arbejdet med doktorafhandlingen kan nå dens mål. Undervisningsdelen består af 30 ECTS-point. Kurser, der indgår i undervisningsdelen, skal tages som komposition og på et tidspunkt, der er passende for doktorafhandlingens arbejde, og som giver mulighed for mobilitet inden for projektet. En individuel plan for undervisningsdelen vedtages ved optagelse på studiet.

Doktorafhandlingsdelen. Arbejdet med doktorafhandlingen består af forskningsarbejde inden for ingeniørvidenskab med det formål at føre til en doktorafhandling, hvor resultaterne af forskningsarbejdet dokumenteres i overensstemmelse med internationale standarder. Doktorafhandlingsdelen består af 150 ECTS. Arbejdet med doktorafhandlingen skal planlægges med mobilitet. En individuel plan for arbejdet med doktorafhandlingen vedtages ved optagelse på studiet. En komponent, der hjælper den ph.d.-studerende og fakultetet med at følge op på projektets fremskridt, er midtvejsevalueringen. Midtvejsevalueringen skal udføres, inden to år af studiet er gået, og skal udføres inden udgangen af andet år. Midtvejsevalueringen efterfølges af en årlig statusrapportering.

Undervisning og vurdering

Individuel studieplan, prøveforelæsning og afhandling.

Adgang til yderligere studier

Forskning, pædagogisk uddannelse, lederuddannelse.

Udveksling

International mobilitet.

Sammenhængende ophold af længere end to uger på et universitet, et forskningsinstitut eller en virksomhed i et andet land end Norge, hvor dele af undervisningsdelen eller forskningsarbejdet udføres, tæller som international mobilitet i ph.d.-studiet. Gennem internationalisering i ph.d.-studiet tilsigtes internationalt samarbejde om kurser og forskning.

Mobilitet inden for ph.d.-studiet bør planlægges i en periode, så den ikke forstyrrer hverken undervisningsdelene eller arbejdet med ph.d.-afhandlingen, således at projektet risikerer at blive forsinket, og ikke griber ind i den ph.d.-studerendes institutionelle ansvar, såsom undervisning.

Struktur for internationalisering.

Fakultetet yder finansiering til mobilitet inden for ph.d.-studiet for studerende, der finansieres af kilder, der ikke yder finansiering til mobilitet, i form af en årlig indkaldelse af internationale mobilitetsstipendier.

Fakultetet stiller et årligt budget til rådighed for de ph.d.-studerende, der er ansat med ph.d.-stipendier på fakultetet, som tillader besøg på en til to internationale konferencer om året i løbet af studiet.

Fakultetets projektstøtte og studielederen bistår ph.d.-studerende med ansøgning om mobilitet til andre finansieringsordninger end dem, der er tilgængelige på universitetet.

Fakultetets forskergrupper bistår forskningsmiljøet med finansiering og regelmæssige invitationer af gæsteforskere. Forskergrupperne bistår medlemmerne, herunder ph.d.-studerende, med karriereudvikling og med at finansiere deltagelse i internationale konferencer med relevans for ph.d.-afhandlingsarbejdet og forskergruppens aktiviteter.

Universitetsbestyrelsen træffer beslutning om universitetets deltagelse i internationale studie- og netværkscentre. Den nuværende deltagelse i internationale netværk og internationale studie- og netværkscentre er beskrevet nedenfor.

Netværk for internationalisering.

Universitetet deltager i internationale studie- og netværkscentre og internationale netværk. En af centrenes og netværkenes opgaver er at bygge bro mellem norsk og international forskning og uddannelse. De internationale netværkscentre og netværk har potentiale til at fungere som effektive læringsarenaer for tankegang og overførbare færdigheder inden for internationalisering. En af målgrupperne for centret og netværkene er ph.d.-studerende.

Læringsresultater

Uddannelsen i ingeniørvidenskab er udviklet i overensstemmelse med den norske nationale kvalifikationsramme, som beskriver det samlede læringsudbytte i form af viden, færdigheder og tankegang (også kaldet generel kompetence på engelsk i Norge). Efter gennemførelse af uddannelsen skal kandidaten have forskningskompetence inden for kandidatens gren af ingeniørvidenskab med følgende samlede læringsudbytte:

Viden:

• K1. Kandidaten er i frontlinjen inden for kandidatens ingeniørvidenskabelige gren og mestrer feltets videnskabelige teori og relaterede problemer.
• K2. Kandidaten forstår feltets metoder og principper og sikrer, at forskning og resultater inden for feltet er i overensstemmelse med etiske principper og videnskabelige metoder.
• K3. Kandidaten kender og kan vurdere hensigtsmæssigheden og anvendelsen af avancerede metoder og processer inden for kandidatens kerneområde inden for forskning og udvikling, specifikt inden for kandidatens gren af ingeniørvidenskab.
• K4. Kandidaten kan bidrage til udvikling af ny viden, nye teorier, metoder, fortolkninger og dokumentationsformer inden for kandidatens ingeniørvidenskabelige gren.

Færdigheder:

• F1. Kandidaten kan formulere problemer, planlægge og udføre forskning og videnskabeligt udviklingsarbejde.
• F2. Kandidaten kan udføre forskning og videnskabeligt forskningsarbejde af høj international standard gennem forståelse, fortolkning og analyse af konkrete problemer, og beskrive og analysere disse problemer ved hjælp af avancerede matematiske eller beregningsmetoder relateret til ingeniørvidenskab.
• F3. Kandidaten kan håndtere komplekse akademiske problemstillinger og udfordre etableret viden og praksis inden for kandidatens felt.
• F4. Kandidaten kan formidle forskning gennem mundtlige præsentationer på videnskabelige konferencer, seminarer og workshops.

Tankevaner (generel kompetence):

• G1. Kandidaten kan identificere nye problemer, der opstår baseret på ny viden inden for ingeniørvidenskab, og kan vurdere problemets indflydelse på samfundet.
• G2. Kandidaten kan udføre forskning på en videnskabeligt og etisk forsvarlig måde og med professionel integritet.
• G3. Kandidaten kan håndtere komplekse tværfaglige opgaver og projekter.
• G4. Kandidaten kan kommunikere forsknings- og udviklingsarbejde gennem anerkendte norske og internationale kanaler.
• G5. Kandidaten kan deltage i debatter inden for kandidatens ingeniørvidenskabelige gren i internationale fora.
• G6. Kandidaten kan vurdere behovet for, igangsætte og praktisere innovation relateret til sin gren af ingeniørvidenskaben.

Jobmuligheder

Følgende læringsresultat fra studiet er blevet vurderet som relevant for fremtidige karrierer inden for og uden for den akademiske verden.

Ingeniørvidenskab. Ingeniørvidenskab spiller en afgørende rolle i dagens samfund, i Norge, i Europa og globalt. Dette fremgår tydeligt af de nuværende dagsordener for RCN og ERC, og i OECD-rapporterne med forslag til fokusområder for Europas udvikling. Forskeruddannelsen i ingeniørvidenskab er derfor relevant for at imødekomme behovet for en arbejdsstyrke med viden, færdigheder og tankegang inden for ingeniørvidenskab.

Den videnskabelige metode. En succesfuld ph.d.-studerende i ingeniørvidenskab har gennemgået 3 års uddannelse i den videnskabelige metode. Den videnskabelige metode er relevant for karrierer inden for og uden for akademia, inden for og uden for Norge og i dagens samfund.

Akademisk erfaring inden for ingeniørvidenskab. En succesfuld ph.d.-studerende har mindst to et halvt års erfaring med forskningsarbejde inden for en ingeniørvidenskabelig disciplin. Erfaringen er relevant for kandidatens fremtidige karriere inden for ingeniørvidenskab, både i den akademiske verden og i resten af samfundet. Doktorgraden fungerer som en kvalifikation til akademiske stillinger som lektor og professor i Norge og efterspørges ofte i forskningsstillinger uden for den akademiske verden. Kvalifikationskravet praktiseres også internationalt. Den succesfulde ph.d.-studerende forstår organiseringen af akademiske forskningsprojekter i dagens samfund, og dette kan betragtes som vigtig viden i brobygningen mellem den akademiske verden og andre dele af samfundet.

Projektledelse. En succesfuld ph.d.-studerende har været projektleder (under supervision) for et forskningsprojekt i en periode på tre år og har dermed fået træning og erfaring i projektmetodologi, implementering af projekter og rapportering i overensstemmelse med internationale standarder.

International erfaring. En succesfuld ph.d.-studerende har opnået erfaring og kompetence i både mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater og problemer i et internationalt miljø. En succesfuld ph.d.-studerende kan forventes at have arbejdet i perioder uden for Norge på et universitet, et forskningsinstitut eller en virksomhed.

Internationalt netværk. En succesfuld ph.d.-studerende har gennem tre år opbygget et internationalt netværk i den akademiske verden inden for sin ingeniørvidenskabelige gren. Dette netværk giver adgang til den nyeste viden inden for et bredt område af ingeniørvidenskab.